Birketoften er et frirum
Har I et barn, som har fået diagnosen ADHD, og er jeres hverdag hektisk og presset på grund af det? Så kan Birketoften hjælpe jer. Birketoften tilbyder aflastning for børn og unge med ADHD, som et pusterum fra en travl og presset hverdag til familier, som har børn med ADHD.
Hos Birketoften er den pædagogiske målsætning at tilbyde barnet/den unge et trygt sted præget med forudsigelighed, genkendelighed, omsorg og støtte i forhold til de vanskeligheder, det enkelte barn har.
Børn og unge med ADHD har mange kompetencer, som de skal opdage og træne, så de kan vendes til noget positivt og bruges i hverdagen. Med hjælp fra daglig struktur og pædagogerne på Birketoften får børnene og de unge mulighed for at udvikle nye kompetencer, som kan hjælpe dem i dagligdagen. Ved aflastning i forbindelse med ADHD, får I en pause fra en, måske, til tider hektisk hverdag.
Vi hjælper børn og unge med ADHD
Vi ved, hvordan vi kan hjælpe børn og unge med ADHD. Vi har igennem mange år set, hvordan vores arbejde med struktur og forudsigelighed hjælper de unge mennesker, så de i en tidlig alder kan lære at arbejde med og vende ADHD til noget positivt.
Vi har gode omgivelser, hvor der er plads til leg og personlig udvikling i tæt samarbejde med pædagogerne på stedet, som er uddannet til at tage sig af børn og unge med vanskeligheder, såsom ADHD.